22. april 2014

Kære alle

Jeg er blevet opfordret til at fortælle om og vise noget fra den del af skakken, vi kalder Problemskak. Det vil jeg gerne.

Det går kort sagt ud på at sætte modstanderen mat i et bestemt antal træk eller finde en trækfølge, der vinder.

Problemskak kan groft inddeles i følgende grupper:

Direkte mat som inddeles i:

2-trækkere

3-trækkere

Flertrækkere

Hjælpemat

Selvmat

Studier

Fantasiskak

Der er mange undergrupper, men her nøjes vi med hovedgrupperne.

De, der konstruerer opgaverne, kaldes opgaveforfattere (Composers).

De, der løser opgaverne, hedder selvfølgelig løserne (Solvers)

Titler

I begge disse grupper kan man opnå GM, IM og FM titler – i lighed med nærskak og korrespondanceskak.

Desuden kan man opnå titlen: International Dommer i skakopgaver (International Judge for Chess Compositions).

På verdensbasis er der indtil nu udnævnt:

49 GM i Chess Compositions (ingen fra DK)

28 GM i Chess Solving (ingen fra DK)

413 International Judges for Chess Compositions (9 fra DK)

Til sammenligning er der ca. 1300 nulevende GM i nærskak (10 fra DK)

I korrespondanceskak (K-skak) er der ca. 250 nulevende GM (12 fra DK - en af dem er jo som bekendt Arne Bjørn Jørgensen). Det giver totalt for alle kategorier ca. 1600 nulevende GM.

Af disse 1600 er kun 21 GM i to kategorier: De fordeler sig således:

GM i nærskak og K-skak: 15 (her skal især nævnes Curt Hansen og svenskerne Ulf Andersson og Jonny Hector).

GM i Chess Compositions og Chess Solving: 2

GM i nærskak og Chess Solving: 4 (her skal især nævnes englænderne Jonathan Mestel og John Nunn)

Skakdommere  

DK er godt repræsenteret på skakdommerfronten.

Dommerne er med til, at udvælge opgaver til såkaldte FIDE-albums – disse albums danner udgangspunkt for tildeling af titler.

Dommerne er selvfølgelig selv fremtrædende composers og solvers.

De 9 danske dommere gennem tiderne er:

IM Walther Jørgensen    (1916 – 1989)

K. A. K. Larsen            (1896 – 1963)

O. G. Lauritzen           (1899 – 1973)

P. Rasch Nielsen        (1892 – 1965)

Vilhelm Røpke           (1892 – 1978)

IM Lars Larsen                 (1919 -

Arthur Madsen          (1900 – 1983)

Jan Mortensen           (1932 – 2003)

Rudolf Prytz               (1899 – 1971)

Jeg vil også gerne fremhæve problemisterne:

H. V. Tuxen                (1898 – 1968)

J. P. Toft                    (1898 – 1980)

Niels Høeg                 (1876 – 1951)

Poul Hage                  (1906 – 1984)

IM Knud Hannemann    (1903 – 1981)

FM Hugo Knuppert (1920-2007)

Komponerer opgaver

At konstruere en opgave (komponere) følger normalt de fleste af følgende uskrevne regler:

1. Opgaverne skal være komponeret – dvs. det er ikke partistillinger, selvom det regnes for god skik, at stillinger i opgaverne, skal kunne fremgå ved brug af de normale spilleregler.

    Stillingerne kan være særdeles komplicerede – de er meget svære at huske og få overblik over – mens partistillinger er betydeligt lettere at have med at gøre.

    Dette forhold gør, at man har svært ved at finde ud af, hvordan opgaven skal løses – men øvelse gør mester!

2. Opgaven stiller en fordring (mat eller gevinstføring).

3. Opgaven indeholder som regel et såkaldt tema – man lærer efterhånden, at kunne se hvilket.

4. Opgaven skal have økonomi – dvs. alle brikker er med i opgaven – ingen brikker er overflødige.

5. Opgaven skal have æstetik – have en skønhedsværdi.

Nu til opgaven i denne artikel.

Det er en såkaldt 2-trækker – hvid gør et ganske bestemt 1. træk – og ligegyldigt hvad sort svarer, bliver han (sort) mat i næste træk

Det unikke 1. træk kaldes teknisk for nøglen. Der må ikke findes flere 1. træk – i så fald benævnes opgaven biløselig – og er derved helt ubrugelig.

Over skakdiagrammet er anført skakopgaveforfatterens navn, og hvor og hvornår opgaven første gang blev publiceret.

Under diagrammet står fordringen anført: F.eks.: Mat i 2 træk.

Der er kun 4 brikker og mat i 2.

Hvor svært kan det være?

Det er i dette tilfælde temmelig svært. En løsetid på under 2 minutter er fornemt.

Den mangeårige verdensmester i skak Emanuel Lasker (1868 – 1941) interesserede sig også for problemskak.

Han havde mange rosende ord om denne opgave.

God fornøjelse

Løsningen kommer i næste artikel. Artiklerne kommer mindst en gang om måneden.

Dansk Skakproblem Klub har en meget fin hjemmeside: http://problemskak.dk

Her kan man blandt andet finde forklaringer på de mange tekniske udtryk, der anvendes i Problemskak.

Mange hilsener

Ove Rytter Jensen