24. september 2010

Anders beretning fra Super Office 2010 i Holstebro

Holstebro Skakklub inviterede til weekend EMT den 17. - 19. september, og jeg lod mig friste og tog turen til det jyske og indlogerede mig på et hotel et stenkast fra turneringsstedet.

Jeg havde lyst til at spille skak efter nogle år uden større skaklig aktivitet, og det skulle vises sig, at der blev rig mulighed for at prøve kræfter med modstanderne i min seksmandsgruppe.

Månederne op til turneringen havde jeg brugt til at støve mit åbningsrepertoire af, og i ugerne op til turneringen kiggede jeg også en del på slutspil.

Turneringen startede med en skuffelse, idet jeg ødelagte et ellers flot parti i min egen tidsnød, hvor jeg langsomt var i færd med at omsætte to merbønder til et helt point. Da partiet endnu stod til at redde lige efter tidskontrollen valgte jeg en forceret variant uden megen betænkning, som tabte omgående. 0 af 1 point.

Så var stilen ligesom lagt, og andet parti blev en noget nervøs affære, hvor vi endte med remis i et slutspil ved trækgentagelse, uden at partiet nogensinde havde været ude af balance. Hermed havde jeg ½/2 point.

Tredje parti var en gentagelse af første parti, dog var rollerne byttet om. Med sort endte jeg i en passiv stilling, hvor hvid flere gange valgte at omplacere sine brikker i stedet for at give det afgørende dødsstød. Jeg blev ved at kæmpe og lavede en lang kongevandring fra g8 til a7 i midtspillet, og pludselig fik jeg mulighed for at kombinere mig til et fantastisk angreb. Nu havde jeg 1½/3 point.

Fjerde og femte parti blev korte remiser, og dermed scorede jeg 2½ af 5 point med et beskedent ratingtab på 9 point til følge. Stik mod forventning skulle det vise sig, at 2½ point rakte til en anden plads på bedre korrektion.

Alt i alt en fornøjelig og velarrangeret turnering, som varmt kan anbefales.  

Som kuriosum kan jeg nævne, at jeg for første gang i mit liv oplevede, at det var nødvendigt at klage til turneringslederen over usportslig kropslugt, idet to af deltagerne var så usoignerede, at det var grænseoverskridende ulækkert. Det kom der dog end ikke en påtale ud af.

Anders Bork Hansen